Amagerliv bloggen nu med Panda i Zoo


Af og til skal man lidt ud fra Amager, ikke mindst i jagten på sjove oplevelser til en 2-årig og for at finde flere gode restauranter. I Zoologisk Have fandt vi begge dele. Overraskende nok er den nye Bistro Panpan, en fransk-asiatisk restaurant en af de bedre restauranter vi har prøvet i lang tid.

Den klassiske, franske moules-frites var med karry & kokosmælk. Der var gris med seaweed or kål, en lækker moderne kimchee og pomfritter som smagte, som var de på michelinniveau. Selv pandekager med and var eleveret op på et ret højt plan og deres poke bowl var så frisk og lækker, at man ikke kunne få nok.
Vi smagte også Panpans egen hjemmebryggede Pale Ale som var lidt på den frugtagtige side, men smagte forfriskende og godt.
Pandaen i baggrunden som trofast tyggede på sine bambusrør var kun et stort plus og gjorde oplevelsen til noget helt særligt. Ikke sidste gang vi spiser der i Zoo.

5/5 stjerner!
 
 
 
 

Kommentarer